Velkommen til Åhavnen

Bebyggelsen “Åhavnen” i Køge er af højt et kvalitetsniveau – både i indretning og materialevalg. Byggeriet er tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller.

Åhavnen er et byggeri, der byder solen og udsigten indenfor uden, at man mister den private sfære. Der er i det hele taget lagt vægt på at lade meget naurligt lys komme indenfor. Store glaspartier, ovenlysvinduer og åbne arealer er med til at give lyset frit spillerum.

Åhavnen er bygget med respekt for områdets historie med inspiration fra bl.a. Nyboder, Kartoffelrækkerne og nogle af Arne Jacobsens rækkehuse.

Åhavnens placering er ikke bare ideel i dag, den er ganske givet også grunden til, at Køge ligger, hvor den gør. Udmundingen ved Køge Å var engang så dyb og så bred, at der kunne anløbe selv store skibe. Her anlagde man havnen, der fik stor betydning for Køge By som helhed.

I løbet af de næste 15-20 år flytter erhvervshavnen nordpå og derefter vil Åhavnen blive en del af en ny og moderne bydel på Søndre Havn. Det er planen, at området skal huse op imod 2.000 nye beboere.